Pecha kucha

by Morten Lund 8. February 2009 03:05

pecha kucha

Er du træt af lange præsentationer? - Så burde du se på det japanske præsentationsformat Pecha Kucha (ペチャクチャ, 'pe-tja 'ku-tja).

Pecha Kucha stammer fra den japanske term for lyden af konversation (småsnak eller'chit-chat') og egner sig rigtig godt til præsentation af kreative projekter og ideer, da man kan præsentere dem på en hurtig, nem og uformel måde. Formatet blev oprindeligt udformet af Astrid Klein og Mark Dytham fra Klein-Dytham Architecture (KDa) i Tokyo i 2003 for et forum, hvor unge designere kan mødes, netværke og fremvise deres arbejde for offentligheden. Formatet har siden spredt sig viralt til mange storbyer verden over via "Pecha Kucha nigths", som man blandt andet kan opleve i København http://www.pechakucha.dk/

Præsentationsmetoden går kort fortalt ud på, at man anvender 20 elementer, og man får præcis 20 sekunder til hvert element. I alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder pr. person.

Et element kan være et billede, et lydklip, en performance, et spoken word etc. Rammen er altså 20 elementer x 20 sekunder. Indholdet varierer frit. Det kan være alt inden for kunst, kultur, film, dans, musik, design, arkitektur, etc.

Jeg har lavet en powerpoint- og keynote-template som du kan downloade her: PPT

De er lavet sådan, at så snart de sættes i gang med et klik på din mus, så er der 20 sekunder til hver slide, så man har en guideline til at holde sig inden for planen.

Dropbox – Tag dine filer med ”in the cloud”

by Morten Lund 4. February 2009 17:04

Dropbox

Da Apple offentliggjorde me.com, glædede jeg mig ufatteligt til at tage servicen i brug. Især pga. netværksharddisken "in the cloud", der gør det muligt for mig altid at have adgang til de vigtigste filer. Men hvor blev jeg skuffet. Det har vist sig at være det dyreste synkroniseringsværktøj, som jeg nogensinde har købt mig. At jeg stadig anvender det i dag skyldes, at min Iphone ikke synkroniserer kalendere og kontaktpersoner online med andre værktøjer. Altså medmindre jeg bruger exchange (som er endnu dyrere og microsoft læs= omstændig og besværligt)


Men så fandt jeg Dropbox, og hvor er det genialt!


Dropbox er en "synkroniseret mappe" der indeholder de dokumenter, billeder osv. man vælger, og så synkroniserer den mellem din computer, uanset om det er Windows, Mac eller Linux, og en onlinedatabase. Via onlinedatabasen har jeg afgang gennem en browser, med andre ord har jeg mine filer over alt! Selv på min Iphone!


Der er selvfølgelig også mange andre fordele ved Dropbox end ovennævnte eksempel. Fx løste det et stort problem, som jeg har irriteret mig over, nemlig at synkronisere filer mellem min PC og min mac. Så snart jeg har lagt en fil ind i min Dropbox, så ligger den automatisk også i Dropbox på PC'en. Det er nemt og ekstremt hurtigt. Jeg kan også dele mapper med andre Dropbox-brugere, og det er perfekt for især små og mellemstore virksomheder, men også for arbejdsgrupper.


For mig ville Dropbox holde 100 %, hvis jeg kunne vælge at slå synkroniseringen fra på enkelte mapper. På den måde, kan jeg have større datamænger liggende online uden at det partout synkroniseres til computeren og så jeg undgår at sende vores NAS server på pension!

Du kan finde det på http://www.getdropbox.com/

Tags: ,