INCUBE

Orsdag 19. marts afholdt Videnscenter for Software konference om open source software i det offentlige. Vi deltog - og fik nogle ret gode pointer med hjem.

Open source en selvfølge

Open source software (OSS) er efterhånden blevet en selvfølge i den offentlige sektor, og kontorchef i IT- og Telestyrelsen Christian Lanng tilskriver Videnscenter for Software en stor del af æren for den store interesse. Lanng understreger, at open source software ikke skal have særbehandling, men det bør overvejes i enhver it-strategi, på linje med enhver anden it-løsning.

Det er blevet svært at dele verden op i open source-leverandører og ikke-open source-leverandører. Det er ifølge Lanng ikke kun den offentlige sektor, men også softwareverden der har ændret sig. Tidligere herskede der en enten-eller-holdning, mens det i dag i højere grad er både-og. Kundens holdning er, at det skal give værdi, OSS eller ej.
For at understrege denne pointe citerede Lanng Gartner for at påstå, at "By 2012, more than 90 percent of enterprises will use open source in direct or embedded forms."

Innovation som argument

Den ændrede holdning til OSS betyder ifølge Lanng, at der i dag er mere fokus på, hvordan OSS skal bruges strategisk (interoperabilitet) og ikke i så høj grad på taktiske aspekter (pris). Det, der i dag bliver vægtet højest for valget af open source software, er ifølge Lanng strategiske gevinster som innovation, åbenhed, interoperabilitet osv. snarere end pris. OSS handler i dag med andre ord ikke i så høj grad om at spare licenser til proprietær software.

Lanngs overordnede budskab er, at det ikke handler om enten OSS eller proprietær software, men om at finde frem til løsninger, der kan integrere begge dele og udnytte deres respektive styrker.

Ting du skal være opmærksom på, når du køber open source

Senior IT-arkitekt for Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Esben Poulsen Graven gav følgende gode råd for køb af open source software: Lad være med at være naiv og tro, at fordi software er open source, betyder det, at hele verden har testet det. Undersøg i stedet om der er ordenlig mulighed for rapportering af fejl og andre praktiske forhold.

Ved valg af OSS skal man også huske at tjekke, om der er et aktivt community. Har man fx råd til, at fejlbehæftet kode rammer brugerne? OSS og købesoftware kan have samme skavanker som byg-selv. Tjek derfor referencer før valg af OSS og husk, at software ikke er godt, bare fordi det er open source.

En økonoms vurdering

Forretningskonsulent ved Århus Universitet Jens Hørlück gav en økonoms vurderinger af open source software.

Før man vælger open source software skal man ifølge Hørlück undersøge følgende ting:

• Hvem er leverandøren?
• Hvordan ser man på leverandøren?
• Hvad er deres forretningsmodel?

Disse faktorer er væsentlige for, om det system, man vælger, også eksisterer om nogle år. Hvordan ser man så på sådan nogle forhold, kunne man spørge? Som økonom er Hørlück ikke i tvivl: Follow the money! Det er ikke billigt at producere kode, heller ikke til open source-systemer. Og dette arbejde skal betales af nogen.

Der er et hav af kendte open source-produkter, men de udgør kun en meget beskeden del af open source-universet. Det er højt profilerede produkter som Apache, Linux, Bind, OpenOffice, Mozilla, FreeBSD. Men hvad med resten, spurgte Hørlück? Hvad karakteriserer disse øvrige open source-systemer? Mange af dem er ganske populære og velfungerende, men de har typisk problemer i forhold til to vigtige ting: motivation og strategi.

Open source software-produkter er i Hørlücks optik typisk karakteriseret ved følgende organisation:

• Core decision makers
• Committers
• Developers
• Users

Med en organisation som denne, hvad skal strategien så være? Hvem eller hvad bestemmer?

Hørlück oplistede følgende karakteristika for succesfuld OSS-udvikling:

• Udvikling foretages decentralt ...
  
• Central liste over rapporterede fejl, mangler og ønsker
• Decentral udvikling/tilretning af moduler
• Udviklerne prioriterer selv ud fra eget behov/ønske om indsats
• 'Andre' tester
• 'Atter andre' skriver dokumentation
• ... Men det hele styres centralt

Der er oprettet en gruppe for open source-konferencen på Digitaliser.dk, hvor man kan læse mere og hente nogle af oplæggene fra konferencen. Oplæggene blev også optaget på video og kan alle ses på Digitaliser.dk. Se bl.a. Jens Hørlücks oplæg "Open source er mange ting - en økonoms vurderinger" (lyden er ikke alt for god, men det var den heller ikke på konferencen pga. dårlig akustik i salen):

Kost og Ernæringsforbundet nye madmagasin for fagfolk, 'Spis Bare', handler om politik, ernæring, håndværk, historie, kvalitet, nydelse, uddannelse… og holdninger. Magasinet har netop nedsat et panel af fire unge madprofessionelle, der i de kommende udgaver af magasinet på skift svarer på spørgsmålene 'hvis jeg har fødevareminister' og 'hvad rør sig i dit fag'. Jeg blev spurgt som fødevarekommunikatør og lægger ud som den første panelist i det seneste magasin. Læs 'Hvis jeg var fødevareminister' og 'Kom nu i omdrejninger, Danmark!'.

Foto: Henrik Frydkjær

Min nye bedste ven hedder Evernote. Evernote er et fantastisk smart lille program, der dagligt gør mig i godt humør og giver mig den gode ro i maven - og i hovedet.

Jeg er begyndt at bruge Evernote, hver gang jeg skal oprette et notat om et eller andet, når jeg fx får en god idé, sidder til et foredrag og vil tage noter eller lignende. Fælles for disse situationer er, at jeg har brug for hurtigt at notere nogle tanker ned uden at skulle forholde mig til, hvor i mit filsystem jeg vil gemme dem. Tankerne skal i første omgang bare fanges, som i et noteshæfte, og så kan jeg efterfølgende overveje, om de skal blive til et større projekt, som jeg skal oprette en særskilt mappe til osv.

I stedet for at gemme mine noter i en fil i en mappe tagger jeg bare den nyoprettede note, og når jeg skal bruge den igen, søger jeg efter den, enten via Evernotes tag-liste eller via søgefeltet, der i parentes bemærket fungerer lige så hurtigt og snappy som i Apples mailprogram. Ligheden med Apples mailprogram er i øvrigt slående, og det program, der i forvejen hører til blandt mine absolutte favoritprogrammer. Evernote har dermed hurtigt fået status af en naturlig forlængelse af mit mailprogram.

Tre 'selling points' for Evernote

• Capture: Det er superlet at oprette nye noter. Man giver dem en overskrift og tagger dem eventuelt. Applikationen gemmer automatisk
• Sync: Alle data bliver automatisk synkroniseret med Evernote-serveren, så man aldrig risikerer at miste data, hvis ens computer fx står af. Det har desuden den fordel, at alle ens noter befinder sig på alle de enheder - computere og mobile enheder - man har installeret Evernote på. Det er virkelig en feature, der gør livet lettere for en
• Find: Det er let og hurtigt at finde noter. Fordi Evernote OCR-skanner alle billeder, kan man endda også søge på tekst i billeder. Det er en smart lille feature

En anden feature, der bør fremhæves, er, at man stort set kan bruge Evernote, uanset hvor man befinder sig. Programmet fungerer på tværs af platforme og styresystemer, så uanset om du er Mac- eller Windows-bruger, kan du bruge Evernote. Man kan også bruge Evernote via en almindelig browser, og der findes selvfølgelig også en iPhone- og Windows Mobile-applikation.

Sådan kommer du i gang

Det tager ikke lang tid at komme i gang med Evernote. Man skal bare oprette en konto - det er gratis - og eventuelt installere programmet på ens computer eller mobiltelefon. Man kan opgradere til en Premium account, hvilket koster $5 om måneden og giver en højere grænse for upload per måned - 500 MB i stedet for de 40 MB, man får med en gratis konto, samt SSL-kryptering, bedre support og fjerner de enkelte reklamer, man ellers vil se i en lille boks i programmet.

Evernote får de bedste anbefalinger med herfra. Jeg kan kun opfordre alle til at prøve det af - og skriv gerne en kommentar med dine erfaringer her på bloggen.

(Tak til Peter Mark fra icph for tippet om Evernote)

Tim Brown, der er CEO for innovations- og designfirmaet IDEO, taler i denne TEDTalk om forholdet mellem leg og kreativitet. Brown understreger igen og igen det vigtige i at eksperimentere ukritisk og henviser til børn, der er mindre hæmmede og mere ukritiske og kreative. Så vidt så godt. Det er der i og for sig ikke noget nyt i.

Leg er dog ikke anarki, bemærker Brown. Leg har regler. Børn, der leger, følger ofte et manuskript. Der er regler for, hvordan man skal lege, men også for, hvornår man skal lege.

Designere - og kreative mennesker, kunne man tilføje - arbejder overordnet set med to tilstande: En hvor de genererer ideer, og en hvor de søger en løsning og udvikler denne løsning. Legen hører i højere grad hjemme i den første, mens vi finder alvoren, seriøsiteten i den anden. Det er nu let, bemærker Brown, at falde i fælden om, at man enten er legende anlagt, eller man er alvorlig, og at man ikke kan være begge dele. Men den opfattelse er ifølge Tim Brown helt forkert. Det kan sagtens lade sig gøre at være både en seriøs voksen, der arbejder professionelt, og en til tider legende person.

Pointen i Browns TEDTalk er, at tillid er en forudsætning for leg, og at tillid er vigtig for kreativ udfoldelse. Vi skal føle os trygge, før vi giver os hen til leg. Og vi har gjort os nogle erfaringer som børn, der er brugbare for kreativ udfoldelse:

• Eksperimenteren: Gå efter kvantitet, lad være med at stille for store krav til kvaliteten. Ønsket om at være unik og original fungerer alt for ofte som en hæmsko for kreativiteten
• Byg: Tænk med dine hænder, lav prototyper så hurtigt som muligt, så du kan teste dine ideer på andre mennesker og få værdifuld respons
• Rollespil: Spil det ud, lev dig ind i situationer, for de almindelige mennesker, som kunne tænkes at skulle bruge eller på anden måde forholde sig til dit produkt

(Via den som altid fremragende Poder.dk)

Bogmarkedet kan være en uforudsigelig størrelse. Det er forlagsredaktørens lod at spå om fremtiden, når han eller hun sidder med de manuskripter i hånden, der endnu ikke er blevet udgivet og dermed vurderet af den heterogene læsermasse. Det er både det sjove og frustrerende ved at udgive bøger - sjovt når det lykkes, frustrerende når en bestseller går ens næse forbi.

I gårsdagens udgave af Information kunne man læse en artikel om nogle af de mere iøjnefaldende fejl begået af forlag. En af historierne stammer fra min tid som forlagsredaktør på Gyldendal, nemlig historien om dengang jeg takkede nej til at udgive Dan Brown i Danmark. Jeg trøster mig med litterær agent Lars Ringhofs påstand om, at "den eneste sikre form for bogklogskab er bagklogskab".

Artiklen kan læses på Information.dk

Foto: Martin Bubandt/Information

Tidligere, nuværende og kommende forretningsforbindelser, venner og familie inviteres til en lille uformel fredagsbar 20. marts kl. 15-18.

Vi markerer, at Marie Sainabou Jeng i starten af 2009 er tiltrådt som partner i Incube, og at vores kernefokus på strategisk rådgivning om kommunikation og digitale teknologier dermed er blevet markant styrket.

Kig forbi ITU, Rued Langgaards Vej 7, 5te, 2300 København S

Mange hilsner
Mikael Kristiansen, Morten Lund og
Marie Sainabou Jeng