INCUBE

Man skal huske at samle nye ord op indimellem. Jeg er fx lige stødt på det fantastiske engelske ord "serendipitous". Jeg kan desværre ikke slå ordet op i Gyldendals elektroniske udgave af den dansk-engelsk/engelsk-danske røde ordbog, for jeg bestilte den først i går, og den er ikke dukket op endnu. (Efter års venten er der endelig dukket en elektronisk udgave op til Mac. Sådan, Gyldendal, det var også på tide). Men wordnik.com giver mig følgende engelske definition af ordet: "lucky in making unexpected and fortunate discoveries", der kan oversættes til noget i retning af "held til at gøre uventede og heldige opdagelser".

Christian S. Lausten fra Seismonaut bruger ordet "serendipitous" i sin Twitter-profil - det var der, jeg faldt over det - og hvis man er typen, der godt kan lide at gøre uventede og heldige opdagelser, så er Twitter gefundenes fressen. Man opretter en profil, og så kan man ellers bare gå i gang med at lede efter de folk, man har lyst til at følge - fordi de er sjove, skarpe, provokerende eller bare skriver om nogle af de ting, man selv går og interesserer sig for.

Twitter fungerer ikke som Facebook, hvor man gerne skal kende folk eller være venner med dem. Twitter fungerer snarere som det gode gamle blogunivers, hvor man ved hjælp af en feed reader kan abonnere på RSS feeds fra de blogs, man gerne vil følge. Der bliver tænkt masser af gode tanker derude, og man får typisk meget mere, end man leder efter på Twitter. Mange hoveder tænker bedre end få. Det er ren kollektiv intellgens.

UPDATE: Den amerikanske forfatter Nicholas Carr reflekterer over ordet 'serendipitous' og internettet på sin blog, roughtype.com.

Negative budskaber som 'undgå', 'spis mindst af', 'hold igen med' fører an, når sundhed kommunikeres i praksis af sundhedsapostlene. De ynder at fortælle os, hvad vi ikke må spise frem for, hvad vi godt må spise. Og lidt lige som når teenagedatteren hører sin mor formane: 'Du bliver blind af at drikke alkohol,' så virker budskaberne næppe efter hensigten.

Forsigtigt kan man pege på, at børn på slankekure, fedt- og kulhydratforskrækkelse og vel også den asketiske spiseforstyrrelse ortoreksi er de tidlige konsekvenser af en enøjet formidling. Hedonisterne og den store vigtige gruppe, for hvem sundhed bestemt ikke står øverst i behovspyramiden har for længst givet tabt.

I den offentlige debat i USA og Storbritannien harcelerer kritikere jævnligt over sundhedens hellige krigere også kaldt health police, nannies, food cops osv. Særligt fremtrædende er Center for Consumer Freedom (CCF), en NGO grundlagt for at forsvare forældre og voksnes ret til selv at vælge, hvad de spiser og drikker. Det gør organisationen gennem storstilet markedsføring med opsigtsvækkende reklamer på tryk, i tv og i radioen. CCF dedikerer samtidig et team af analytikere, der gransker udtalelser og videnskabelige undersøgelser, der modstrider organisationens mission. Modsvar publiceres i artikler med overskrifter som 'Big Fat Lies' og 'Obesity Myths'. Se reklamefilmen her:

Det er svært at afgøre, om negativ sundhedsformidling ligefrem kalder på en kollektiv modbevægelse eller NGO herhjemme, men vi står over for et etisk dilemma, påpeger Sundhedsstyrelsens chef Else Smith i Kristeligt Dagblad. Hun mener, at den stigende mængde viden om sundhed, sygdom og risikofaktorer i værste fald kan være med til at skabe en angstfyldt tilværelse, hvor risici overskygger alt andet. Meget tyder på, at vi sundhedsformidlere bør frygte, at den form for dannelse også er med til at forme en generation af madglædefornægtere.

Men mens vi venter på en sundhedsrevolution med overvejende positive budskaber, kan vi glæde os sammen med Arne Astrup over den nye unge generation af eksperter. Astrup, der også er kendt som Dr. Slank, har gennem årtier repræsenteret tordenskjolds soldater for sundhedsudmeldinger i medierne og i sin klumme i ugebladet Ude og Hjemme roser han særligt Per Brændgaard og Christian Bitz for positiv massekommunikation. Sidstnævnte sundhedsoplyser danskerne bl.a. i tv-programmet Go' morgen Danmark og i Modemagasinet Elle, men præsenterer på sin egen hjemmeside brugerne for det modsatte. Hvorfor stå model til en løftet pegefinger Bitz?