Kom nu i omdrejninger, Danmark!

by Marie Sainabou Jeng 20. March 2009 04:37

spis-bare-2

Kost og Ernæringsforbundet nye madmagasin for fagfolk, 'Spis Bare', handler om politik, ernæring, håndværk, historie, kvalitet, nydelse, uddannelse… og holdninger. Magasinet har netop nedsat et panel af fire unge madprofessionelle, der i de kommende udgaver af magasinet på skift svarer på spørgsmålene 'hvis jeg har fødevareminister' og 'hvad rør sig i dit fag'. Jeg blev spurgt som fødevarekommunikatør og lægger ud som den første panelist i det seneste magasin. Læs 'Hvis jeg var fødevareminister' og 'Kom nu i omdrejninger, Danmark!'.

Foto: Henrik Frydkjær

Tags: ,

Smager Danmark af pølser og softice?

by Marie Sainabou Jeng 23. January 2009 03:02

Lige nu afvikles Internationale Grüne Woche Berlin for 74. gang. Verdens største fødevaremesse for forbrugere og fagfolk. Messer tiltrækker sjældent min opmærksomhed, men alverdens køkkener samlet på et sted lokkede min professionelle nysgerrighed og især min indre foodie. På kort tid foretog jeg en kulinarisk rejse gennem Korea, Kenya og de østrigske Alper. Aserbadjan bød på traditionelle kagespecialiteter serveret med stolthed og sød te, og tjekkiske øl blev skyllet ned akkompagneret af et hornblæserlaug. Alt sammen farligt inspirerende. Min rejselyst efter nye smagsindtryk voksede hastigt. Indtil jeg ramte et lidt for velkendt skilt. Danmarks bud på 'Smag Danmark' fastholdt billedet af et campingparadis frem for at udvide forestillingen til også at inkludere oplevelser, smag og håndværk med kulinariske visioner.

Original Dänischer Hot-dogDer er ellers flere tiltag på tværs af landet, der arbejder for at udbrede den danske madkultur. Så hvor var fx Det Danske Gastronomiske Akademi - eller er det blot en old boys club i dag? Og hvad med Region Midtjyllands store ambitioner, også på internationalt plan, formuleret så fint i "Megasatsning Fødevarer".

Hvorfor er Kasakhstan og Burkina Faso bedre repræsenteret på messen end Dannevang?

Vi skal være stolte af og fortælle om initiativer som Farmers Market eller succesen med at få bragt økologisk frugt og grønt ud til danskerne eller de små øsamfund, der på innovativ vis står sammen om at skabe fødevareerhverv, turisme og oplevelsesøkonomi i en smuk forening.

Hvem har vurderet, at en nuanceret smag af Danmark ikke vedkommer denne messes besøgende? Størstedelen er tyske forbrugere. Ikke kun dem, der køber økologisk på regulær basis, foretrækker kvalitet frem for kvantitet og glæder sig til, at det bliver endnu nemmere at træffe bæredygtige valg på supermarkedets hylder. Som kuriosum kan nævnes, at messeinvationen i øvrigt også repræsenterede et bredt udsnit af familien. Ikkun mor, der efter sigende varetager størstedelens af familiens indkøb og som får alle markedsførende virksomheder til at målrette FMCG til kvinden på de 25-40 år (som om andre individer ikke benytter deres købekraft.)

Tilbage i Københavns lufthavn falder femøren. Umiddelbart før Metroen kører mod centrum eller omvendt før turisterne checker ud af landet overvældes alle af en lugt, der giver selv den bedste gris-i-tarm-fornægter lyst til at bestille pølsemenuen. Her sørger Terminal 3's pølsevogn nemlig for at plante et ferieminde: Danmark er landet, der flyder med pølser … og softice.

Tags: ,