Open source software i det offentlige

by Mikael Kristiansen 23. March 2009 17:41

Orsdag 19. marts afholdt Videnscenter for Software konference om open source software i det offentlige. Vi deltog - og fik nogle ret gode pointer med hjem.

open-source

Open source en selvfølge

Open source software (OSS) er efterhånden blevet en selvfølge i den offentlige sektor, og kontorchef i IT- og Telestyrelsen Christian Lanng tilskriver Videnscenter for Software en stor del af æren for den store interesse. Lanng understreger, at open source software ikke skal have særbehandling, men det bør overvejes i enhver it-strategi, på linje med enhver anden it-løsning.

Det er blevet svært at dele verden op i open source-leverandører og ikke-open source-leverandører. Det er ifølge Lanng ikke kun den offentlige sektor, men også softwareverden der har ændret sig. Tidligere herskede der en enten-eller-holdning, mens det i dag i højere grad er både-og. Kundens holdning er, at det skal give værdi, OSS eller ej.
For at understrege denne pointe citerede Lanng Gartner for at påstå, at "By 2012, more than 90 percent of enterprises will use open source in direct or embedded forms."

Innovation som argument

Den ændrede holdning til OSS betyder ifølge Lanng, at der i dag er mere fokus på, hvordan OSS skal bruges strategisk (interoperabilitet) og ikke i så høj grad på taktiske aspekter (pris). Det, der i dag bliver vægtet højest for valget af open source software, er ifølge Lanng strategiske gevinster som innovation, åbenhed, interoperabilitet osv. snarere end pris. OSS handler i dag med andre ord ikke i så høj grad om at spare licenser til proprietær software.

Lanngs overordnede budskab er, at det ikke handler om enten OSS eller proprietær software, men om at finde frem til løsninger, der kan integrere begge dele og udnytte deres respektive styrker.

Ting du skal være opmærksom på, når du køber open source

Senior IT-arkitekt for Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Esben Poulsen Graven gav følgende gode råd for køb af open source software: Lad være med at være naiv og tro, at fordi software er open source, betyder det, at hele verden har testet det. Undersøg i stedet om der er ordenlig mulighed for rapportering af fejl og andre praktiske forhold.

Ved valg af OSS skal man også huske at tjekke, om der er et aktivt community. Har man fx råd til, at fejlbehæftet kode rammer brugerne? OSS og købesoftware kan have samme skavanker som byg-selv. Tjek derfor referencer før valg af OSS og husk, at software ikke er godt, bare fordi det er open source.

En økonoms vurdering

Forretningskonsulent ved Århus Universitet Jens Hørlück gav en økonoms vurderinger af open source software.

Før man vælger open source software skal man ifølge Hørlück undersøge følgende ting:

  • Hvem er leverandøren?
  • Hvordan ser man på leverandøren?
  • Hvad er deres forretningsmodel?

Disse faktorer er væsentlige for, om det system, man vælger, også eksisterer om nogle år. Hvordan ser man så på sådan nogle forhold, kunne man spørge? Som økonom er Hørlück ikke i tvivl: Follow the money! Det er ikke billigt at producere kode, heller ikke til open source-systemer. Og dette arbejde skal betales af nogen.

Der er et hav af kendte open source-produkter, men de udgør kun en meget beskeden del af open source-universet. Det er højt profilerede produkter som Apache, Linux, Bind, OpenOffice, Mozilla, FreeBSD. Men hvad med resten, spurgte Hørlück? Hvad karakteriserer disse øvrige open source-systemer? Mange af dem er ganske populære og velfungerende, men de har typisk problemer i forhold til to vigtige ting: motivation og strategi.

Open source software-produkter er i Hørlücks optik typisk karakteriseret ved følgende organisation:

  • Core decision makers
  • Committers
  • Developers
  • Users

Med en organisation som denne, hvad skal strategien så være? Hvem eller hvad bestemmer?

Hørlück oplistede følgende karakteristika for succesfuld OSS-udvikling:

  • Udvikling foretages decentralt ...
  • Central liste over rapporterede fejl, mangler og ønsker
  • Decentral udvikling/tilretning af moduler
  • Udviklerne prioriterer selv ud fra eget behov/ønske om indsats
  • 'Andre' tester
  • 'Atter andre' skriver dokumentation
  • ... Men det hele styres centralt

Der er oprettet en gruppe for open source-konferencen på Digitaliser.dk, hvor man kan læse mere og hente nogle af oplæggene fra konferencen. Oplæggene blev også optaget på video og kan alle ses på Digitaliser.dk. Se bl.a. Jens Hørlücks oplæg "Open source er mange ting - en økonoms vurderinger" (lyden er ikke alt for god, men det var den heller ikke på konferencen pga. dårlig akustik i salen):

Tim Brown om kreativitet

by Mikael Kristiansen 18. March 2009 17:34

Tim Brown, der er CEO for innovations- og designfirmaet IDEO, taler i denne TEDTalk om forholdet mellem leg og kreativitet. Brown understreger igen og igen det vigtige i at eksperimentere ukritisk og henviser til børn, der er mindre hæmmede og mere ukritiske og kreative. Så vidt så godt. Det er der i og for sig ikke noget nyt i.

Leg er dog ikke anarki, bemærker Brown. Leg har regler. Børn, der leger, følger ofte et manuskript. Der er regler for, hvordan man skal lege, men også for, hvornår man skal lege.

Designere - og kreative mennesker, kunne man tilføje - arbejder overordnet set med to tilstande: En hvor de genererer ideer, og en hvor de søger en løsning og udvikler denne løsning. Legen hører i højere grad hjemme i den første, mens vi finder alvoren, seriøsiteten i den anden. Det er nu let, bemærker Brown, at falde i fælden om, at man enten er legende anlagt, eller man er alvorlig, og at man ikke kan være begge dele. Men den opfattelse er ifølge Tim Brown helt forkert. Det kan sagtens lade sig gøre at være både en seriøs voksen, der arbejder professionelt, og en til tider legende person.

Pointen i Browns TEDTalk er, at tillid er en forudsætning for leg, og at tillid er vigtig for kreativ udfoldelse. Vi skal føle os trygge, før vi giver os hen til leg. Og vi har gjort os nogle erfaringer som børn, der er brugbare for kreativ udfoldelse:

  • Eksperimenteren: Gå efter kvantitet, lad være med at stille for store krav til kvaliteten. Ønsket om at være unik og original fungerer alt for ofte som en hæmsko for kreativiteten
  • Byg: Tænk med dine hænder, lav prototyper så hurtigt som muligt, så du kan teste dine ideer på andre mennesker og få værdifuld respons
  • Rollespil: Spil det ud, lev dig ind i situationer, for de almindelige mennesker, som kunne tænkes at skulle bruge eller på anden måde forholde sig til dit produkt

(Via den som altid fremragende Poder.dk)

Innovation?

by Morten Lund 14. July 2008 04:28

innovation

Incube hjælper innovative virksomheder med vækstpotentiale med at fokusere på det, de er bedst til: at arbejde og tænke kreativ, men hvad er innovation?

Begrebet innovation bruges for tiden i flæng: virksomheder skal fokusere på innovation, ansøgere til jobs skal være innovative, og vi skal generelt innovere for at kunne klare os. Når vi tvinges til at tænke over, hvad det vil sige at være innovativ, er vores første indskydelse, at vi skal skabe noget nyt. Etymologien i begrebet er da også, at der er tale om "noget nyt": Fra Latin "innovare", som betyder "at forny".

De typiske definitioner af begrebet inkluderer en handling eller en proces, hvorigennem der bringes noget nyt til live. Deri ligger implicit, at innovation kræver et eller flere subjekter, som kan undfange en idé og manifestere den i en form for "praksis", for eksempel en opfindelse.

I praksis tillægges innovation også de basale karakteristika fornyelse og skabelse. Samt det tillægges en tredje betydning, som er afgørende for al innovation: Innovation skal skabe værdi. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi skaber noget blot for nyhedens skyld. Det kræver også, at vi tillægger nyskabelsen en værdi. 

Nyhedskriteriet er væsentligt; innovation handler om nytænkning. Man skal imidlertid være opmærksom på, at et nyhedskriterium er relativt: Det afhænger af sammenhængen, konteksten. Hvad der er nyt i én sammenhæng, er velkendt i en anden.

På samme måde er kravet om "nyttighed" afhængigt af konteksten. Omverdenen skal have en viden, der gør den i stand til at forstå nytten ved en ny idé. Timing er derfor en forudsætning for opfyldelsen af den praktiske side ved innovation: Kravet om action, implementering, gennemførelse, anvendelse, accept, succes eller hvordan man nu vil formulere det. Uanset ordvalget er denne praktiske dimension måske den allervigtigste bestanddel af begrebet innovation: Det er selve innovationens drivkraft, og det er denne dimension, der gør innovation til mere end kreativitet.

Tags:

Fremtidens bibliotek i Hjørring

by Mikael Kristiansen 10. July 2008 03:25

hj bib 01

Jeg har i mange år været en erklæret fan af biblioteker. Faktisk lige siden min mor slæbte mig med på Hjørring Bibliotek , da jeg var barn, og pudsede en bibliotekar på mig, som hjalp mig med systematisk at støvsuge hylderne på børnebiblioteket.

I april i år åbnede det nye Hjørring Bibliotek. Jeg så det først i dag, hvor min mor trak mig med en tur derned, og der er virkelig sket noget. Det ligner slet ikke mit barndomsbibliotek. Det ny bibliotek emmer af nytænkning og brud med forventninger til, hvad et bibliotek er, og hvordan det ser ud.

Der er masser af interaktivitet - i form af fjernsynsskærme, computere, storskærm med spil og små, lettere skjulte lytteposter, hvor man kan sætte sig og høre musik. Der er masser af behagelige og meget forskelligartede sidde- og arbejdspladser, og hvis man har lyst til at sidde uforstyrret og læse en bog, er der et område med chesterfield-øreklapstole, godt lys - bl.a. fra et stort ovenlysvindue - og sofaborde.

hj bib 02

Kulturkonservative vil sikkert begræde tabet af det gode gamle bibliotek med dets fokus på det skrevne ord, bøger og ro til fordybelse, men jeg er ret begejstret for rummet i det ny bibliotek, der på samme tid er kaotisk inciterende og fyldt med små rolige hjørner, hvor man kan sætte sig med sine børn eller med sig selv og en bog, cd eller laptop.  

Bag den utraditionelle indretning står bl.a. Bosch & Fjord, der med egne ord "udvikler koncepter og formgiver udfordrende rum som fysisk lægger op til anderledes brug, handling og tænkning". Bosch & Fjords erklærede målsætning er at styrke innovationen:

"Innovation er at investere i mennesker. Kun mennesker kan tænke nyt, dele viden eller udvikle. Desværre er de vanedyr. De gør sædvanligvis det samme i stedet for at gøre noget nyt og anderledes.

Innovation er at gøre noget nyt. Et inspirrende arbejdsmiljø stimulerer og tvinger brugerne til at bryde faste tanke- og handlemønstre og opmuntrer til innovativ udvikling og vidensdeling."

Bibliotekarerne på Hjørring Bibliotek har også været inddraget i arbejdet med det nye bibliotek, bl.a. det helt konkrete flyttearbejde. Det sidste er der kommet en sjov lille stop-motion-film ud af, som kan ses på Vimeo (lagt op af bibliotekar Peter Martin Jørgensen ).

 

Voices for Innovation

by Mikael Kristiansen 27. June 2008 06:23

ideer-til-aktiverInnovationsnetværket Voices for Innovation holdt i eftermiddags fyraftensmøde hos Microsoft i Hellerup. Martin Thorborg talte om innovation fra en iværksætters synsvinkel, og Line fra Patent- og Varemærkestyrelsen fortalte om, hvad man kan gøre for at sikre ens opfindelser.

Martin Thorborg lagde ud med at konstatere, at innovation ikke bare handler om opfindelser, men også om små forbedringer af allerede eksisterende ting og systemer, som ofte kan have en stor effekt.

Man skal være klar over, at det ofte tager ret lang tid, før folk opdager nye ting og er villige til at tage dem i brug. Dermed ikke sagt, at man ikke skal opfinde. Man skal bare være realistisk. Det er vigtigt.

Den bedste innovation ifølge Martin Thorborg er, når man overvejer, hvordan man udvikler eksisterende ting.
Men hvordan og ikke mindst hvornår får man så de gode ideer? For Thorborg er det om morgenen eller om aftenen, lige inden han går i seng. Lige inden man falder i søvn, sænker barriererne sig og hjernen går amok. Det meste af ens vågne tid holder den strukturerede hjernetilstand som regel igen og sætter grænser for, hvad man må og hvad man kan. Det gør den imidlertid ikke i så høj grad om natten, og det er en fordel for den innovative tænkning, hvor det i første omgang gælder om ikke at begrænse sig selv for meget.

Når man brainstormer over et problem, er det ifølge Martin Thorborg vigtigt, at man tager forskellige mennesker med og ikke kun branchefolk. Det kan være en fordel i første omgang ikke at tænke kunder og alt det praktiske med. Man skal forsøge at komme ud over alt det. Hvis man kun sidder med fx programmører, så sker der ikke særlig meget, for de tænker på samme måde. Og det samme gælder for mange andre brancher. Nogle gange kan fx receptionistens tåbelige spørgsmål virkelig give mening.

Der kan også være en enorm drivkraft i, at man er presset. Når man sidder i en kælder og ikke har et fint kontor. Eller når man ikke har særlig mange ressourcer, men alligevel skal komme op med en kreativ løsning på et komplekst problem.

I Danmark går det ifølge Martin Thorborg ofte sådan, at når forretningen begynder at køre godt, så begynder innovationen at holde op. Danmark er et af verdens mest trygge lande – og det er ikke nødvendigvis godt for innovationen. Amerikanerne bliver fx ved med at arbejde – også selvom det går dem godt - lige til de segner. Det er ifølge Martin Thorborg formentlig en af grundene til, at vi har problemer med innovationen i Danmark.

Når man får en god idé, skal man så lægge alle kræfter i at føre den ud i livet, eller kan det betale sig at overveje at søge patent på ideen? Spørger man Martin Thorborg, er svaret nej, man skal ikke spilde sin tid på at søge patenter, men i stedet komme ud over stepperne. Spørger man derimod Patent- og Varemærkestyrelsen, er svaret - ikke så overraskende - at det i mange tilfælde godt kan betale sig i det mindste at undersøge mulighederne for at søge et patent på en given opfindelse. 

Definitionen på en opfindelse er ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen "en teknisk løsning på et teknisk problem". Inden man ansøger om et patent, bør man foretage en søgning på lignende opfindelser i patentlitteraturen. Hvis man ikke finder noget, kan det enten skyldes, at der ikke er noget, eller at ens søgekriterier ikke er gode nok. Det er som regel det sidste, der er tilfældet. I denne fase kan man med fordel alliere sig med en professionel rådgiver, der kan hjælpe en med at afsøge mulighederne for at søge patent og eventuelt også med at skrive  selveansøgningen. Man kan også tage kontakt til Patent- og Varemærkestyrelsen, der både hjælper folk med at søge patent i Danmark og i resten af verden. 

Gode ideer på samlebånd

by Mikael Kristiansen 23. May 2008 04:14

multiple-inventors

Den amerikanske forfatter og skribent Malcolm Gladwell skrev fornylig en underholdende artikel om innovation i The New Yorker

Artiklen handler om Nathan Myhrvold - en amerikansk wonderboy, der startede Microsofts research-afdeling, forlod Microsoft i 1999 med en bunke dollars og derefter i 2000 startede virksomheden Intellectual Ventures. Myhrvold ville med IV undersøge, hvordan opfindelser opstår. Han rejste hundreder af millioner dollars og ansatte en masse kvikke hoveder, der skulle udtænke nye ideer, tage patent på dem og licensiere dem til andre virksomheder

Da Myhrvold startede Intellectual Inventions, var hans forventninger ikke alt for høje. Giver det overhovedet mening at forsøge at producere gode ideer på samlebånd? Er tænkere som fx Alexander Graham Bell ikke én ud af en million? De første forventninger til Intellectual Inventions var således, at firmaet ville komme til at ansøge om 50-100 patenter årligt. I dag ansøger IV om 500 patenter om året.

Gladwell taler videre i artiklen om det fænomen, videnskabshistorikere kalder for  "multiples" - samtidige forekomster af større videnskabelige opfindelser. Alexander Graham Bell og den stort set ukendte Elisha Gray opfandt mere eller mindre samtidig telefonen, Newton og Leibniz opfandt begge infinitesimalregningen, Charles Darwin og Alfred Russel Wallace opfandt begge udviklingslæren. Osv. Det lader med andre ord til, at videnskabelige opfindelser på en måde er uundgåelige, og at de er nært forbundet med en bestemt tids intellektuelle miljø.

Udgangspunktet for Intellectual Inventions er, at hvis man sætter en række innovative folk sammen, der hver især er eksperter på deres område, så vil det uvægerligt føre til skabelsen en række nye ideer. Det er naturligvis ikke dem alle, der vil kunne realiseres af praktiske grunde, men Intellectual Ventures har tilsyneladende så mange ideer i deres katalog, at det ikke gør så meget, at en del af dem aldrig kommer videre.

Intellectual Ventures' opfindelser strækker sig over mange forskellige områder. På IV's website er følgende områder oplistet: 
IV’s inventions span a broad range of areas including: computer software and hardware, UI design, semiconductors, biomedical devices, advanced medical procedures, digital imaging, nanotechnology and advanced particle physics. 

Malcolm Gladwell er bedst kendt for bogen The Tipping Point: How Little Things Can Make a Big Difference (2000). Hans seneste bog er Blink: The Power of Thinking Without Thinking (2005).

 

Tags:

Inkrementel vs. radikal innovation og Lykketræf

by Morten Lund 9. May 2008 15:54

Barcode man

I forlængelse af mit tidligere indlæg der handler om hvad innovation er, har jeg lidt mere til emnet.

Den verden, vi i dag lever i, lader sig nemmest beskrive på baggrund af kvantespringene. I såvel samfundshistorien som i økonomien kender vi til revolutioner og banebrydende nyskabelser der radikalt har ændret verden. Disse ændringer er ofte resultat af radikal innovation.

Men innovation er mere end kvantespring og lykketræf. Innovation kan også være langsom og gradvis. Den praktiske dimension af innovationsbegrebet er måske den vigtigste del, idet, det er i denne, hvor man ihærdigt arbejder på at skabe både innovationens karakter samt opbakningen til innovationen. Man forbinder oftest denne tilrettelagte og målrettede innovation med begrebet inkrementel innovation. Den inkrementelle innovation foregår gradvist i forhold til eksisterende viden og "opfindelser".

Sidst men ikke mindst kan man tale om lykketræf. En stor del af de innovationer, som i dag er enten store brands eller patenterede varemærker, siges at være blevet skabt ved rene tilfælde. Teflon-teknologien blev for eksempel opfundet på baggrund af en uventet kemisk reaktion, mens stregkoden blev udtænkt af Joseph Woodland, da han sidst i 1940'erne sad på en strand i Florida og ubevidst tegnede med fingrene i sandet.

At kalde innovation for et lykketræf er i mine øjne lidt at undervurdere det arbejde, der ligger forud for det store gennembrud. Lykketræffet må bestå i, at værdien af nyskabelsen ikke er til at tage fejl af. Hvis man skal finde anvendelse for betragtningen om, at innovation kan indtræffe under uransagelige omstændigheder, så må det være med den lidt filosofiske begrundelse, at lykken kommer til den som opsøger den.

Tags: