by Mikael Kristiansen
7. October 2009 09:30
Oktobernummeret af magasine Iværksætteren er på gaden. Et af temaerne er iPhone apps, hvor jeg taler med Martin Nebelong Olsen og Alex Lehmberg fra softwarefirmaet InSilico Mobile om, hvordan man griber udvikling af iPhone applikationer an.

<
Opret et abonnement eller prøveabonnement, hvis du ikke allerede læser Iværksætteren.
by Mikael Kristiansen
1. October 2008 00:47
SonyEricsson lancerede for nylig en ny type miljøvenlig mobiltelefon, som mobiltelefonproducenten kalder for GreenHeart™-telefonen. For at markere SonyEricssons seriøsitet i indsatsen for miljøet introducerede de samtidig en miljøgaranti, der går ud på, at SonyEricsson vil genbruge alle deres mobiltelefoner på en miljøvenlig måde, uanset hvor i verden de måtte være produceret. Indtil videre er der kun opsamlingspunkter i Indien, Taiwan, Kina, Thailand, Singapore USA og Mexico, men det er planen, at genbrugskonceptet skal rulles ud i hele verden inden udgangen af 2009.
GreenHeart-telefonens cover er lavet af et bioplastmateriale, og tasterne består af
genbrugeligt plastik. I modsætning til normal praksis får man ikke en brugsanvisning med i
papirform. Telefonens manual er i stedet en HTML-baseret e-manual.
Telefonens oplader bruger kun 1 procent af det elforbrug, en
almindelig oplader i dag bruger. Og så slukker den automatisk, når mobilen
er fuldt opladet.

Indpakningen er selvfølgelig også miljøvenlig - selvom det måske ikke fremgår med nogen særlig tydelighed af dette billede. Hvis man har lyst til at lære mere om miljø og bæredygtighed, har telefonen et lille e-læringsprogram installeret - Ecomate. Man kan også lære mere på SonyEricssons temasite for genbrug .
Der er endnu ikke nogen GreenHeart-telefoner på gaden, og du skal nok
ikke regne med, at det bliver muligt at købe dem i en butik i nærheden af dig lige
foreløbig. Indtil videre må vi nøjes med at beundre SonyEricssons
prototype.
Læs SonyEricssons pressemeddelelse om GreenHeart.
(Via Mobilsiden.dk og SEMC Blog)