
Lige siden jeg er skiftet fra pc til Mac har jeg savnet
opgavestyringen i Outlook og dermed med Exchange. Ja, jeg ved, man
kan få Entourage til Mac OS, men Microsoft har glemt
synkroniseringsfunktionaliteten i Mac-udgaven, hvorfor opgaverne
kun ligger lokalt på ens computer.
For nylig blev jeg opfordret til at se på <a
href=http://www.rememberthemilk.com target="_blank">Remember The
Milk</a> (RTM) igen, og jeg må sige, der er sket meget, siden
sidst jeg prøvede denne webapplikation. RTM er uden tvivl den
bedste online to-do list manager jeg har prøvet, og det er på meget
kort tid blevet et uundværligt værktøj for mig. RTM er et genialt
værktøj til at se, hvilke opgaver jeg skal udføre i dag, i morgen
og de følgende dage.
RTM er en tjeneste, hvor man kan lave opgavehåndtering på et meget
højt niveau, der er mulighed for at dele opgaver med andre brugere,
og søgefunktionaliteten er omfattende. Det er et perfekt værktøj
til at strukturere opgaverne i en virksomhed og privat. Den
intuitive brugerflade gør håndtering af opgaver nem og ligetil, og
man kan sætte forfaldsdatoer, hvor man skriver eks. "i morgen"
eller "næste mandag". Desuden er der en omfattende mængde
tastaturgenveje, der gør opgavehåndteringen hurtigere end
nogensinde. Et par funktionaliteter, der gør det muligt at
personalisere den måde du strukturere dine opgaver på [hvad mener
du her?]. Man kan lave lige så mange lister, man har brug for, og
mærke dem samt tilføje noter. Noterne er lidt besværlige at bruge,
men mon ikke folkene bag Remember the Milk måske kunne finde på at
ændre dette med tiden?
Det mest geniale er dog integrationsmulighederne med Google, hvor
man kan tilføje opgavehåndtering til både Gmail, iGoogle og Google
Calendar, hvilket gør, at vi virkelig nærmer os et seriøst gratis
alternativ til hele funktionaliteten ved en Exchange-server.
RTM mangler dog stadig lidt. Der er desværre ikke noget
klientsoftware, man kan synkronisere op med på Mac'en - der er et
par widgets, som forsøger, men de er ikke imponerende.
Det er nemt og gratis at oprette en Remember the Milk-konto. Det
sker på www.rememberthemilk.com.