Kogebogsnostalgi on the go

by Marie Sainabou Jeng 12. May 2009 00:43

Ugens nyhed er den om Karolines kogebøger; Fremover bliver de ikke genoptrykt! For mig betyder det, at en del af min madkultur langsomt forsvinder. Jeg er vokset op med bøgerne i skuffen og udover Brugsens Børnekogebog og løsark fra hjemkundskabsundervisningen var de med til at danne mine madlavningsforsøg til reelle måltider. Med hånden på hjertet indrømmer jeg, at de i dag egentlig sjældent tages i brug. Jeg planlægger ikke vores madindkøb i hverdagene - så derfor står den på ren improvisation. Men det hænder, at jeg får lyst til at servere en af klassikerne, og så kommer jeg til kort nede i Irma. For jeg kan aldrig huske listen over ingredienser.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, for få dage efter min investering i en Iphone indviede veninden fra SUHR'S mig heldigvis i applikationen. Karolines Køkken har selvfølgelig udviklet et program, hvor jeg via min Iphone har nem adgang til opskrifterne. Tænk at selv de smør- og flødeholdige opskrifter fra 1972 med billeder gengives lige der. Indtil videre er det eneste, som jeg savner i applikationen, billeder af de velkendte forsider.

Forleden fandt jeg lynhurtig min favoritopskrift på gulerodskage med flødeostglasur.
Gulerodskage2

Den amerikanske madportal Epicurious.com har også udviklet en applikation, der gør det nemmere at købe ind til aftensmaden. Ved hjælp af Epicurious Recipes & Shopping list kan du på baggrund af dine foretrukne opskrifter fremstille din helt egen indkøbsliste - altså flette flere opskrifter. Desuden tilbyder programmet opskrifterne på alle de gængse cocktails. Det er særligt belejligt i de festsituationer, hvor netop improvisation ikke længere smager godt.

God fornøjelse med en forhåbentlig smertefri planlægning af aftensmaden i supermarkedet.

Applikationerne finder du gratis i Apple Store, og når du nu er i gang inde på nettet, så kig også forbi Cookipedia.dk - et elektronisk opslagsværk, hvor du kan søge på alt om mad og tilberedning.

Comments

Add comment




  Country flag

biuquote
  • Comment
  • Preview
Loading