Pecha kucha

by Morten Lund 8. February 2009 03:05

pecha kucha

Er du træt af lange præsentationer? - Så burde du se på det japanske præsentationsformat Pecha Kucha (ペチャクチャ, 'pe-tja 'ku-tja).

Pecha Kucha stammer fra den japanske term for lyden af konversation (småsnak eller'chit-chat') og egner sig rigtig godt til præsentation af kreative projekter og ideer, da man kan præsentere dem på en hurtig, nem og uformel måde. Formatet blev oprindeligt udformet af Astrid Klein og Mark Dytham fra Klein-Dytham Architecture (KDa) i Tokyo i 2003 for et forum, hvor unge designere kan mødes, netværke og fremvise deres arbejde for offentligheden. Formatet har siden spredt sig viralt til mange storbyer verden over via "Pecha Kucha nigths", som man blandt andet kan opleve i København http://www.pechakucha.dk/

Præsentationsmetoden går kort fortalt ud på, at man anvender 20 elementer, og man får præcis 20 sekunder til hvert element. I alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder pr. person.

Et element kan være et billede, et lydklip, en performance, et spoken word etc. Rammen er altså 20 elementer x 20 sekunder. Indholdet varierer frit. Det kan være alt inden for kunst, kultur, film, dans, musik, design, arkitektur, etc.

Jeg har lavet en powerpoint- og keynote-template som du kan downloade her: PPT

De er lavet sådan, at så snart de sættes i gang med et klik på din mus, så er der 20 sekunder til hver slide, så man har en guideline til at holde sig inden for planen.

Comments

Add comment




  Country flag

biuquote
  • Comment
  • Preview
Loading